Uge 6

Ugen startede med at skulle arbejde med mit lille projekt på kontoret. Jeg havde dog været lidt hurtigere end hvad alle havde forventet. Denne lille søde mappe skulle tastes ind i kostprogrammet Mashie.

Så da dette var gjort hjalp jeg blot Maria med det som jeg kunne administrere at hjælpe med af små forefaldende opgaver indtil jeg skulle med Marianne ud til Nya Raketskolan, hvor der først skulle være møde med Rektor omkring problemerne mht matsalen. Marianne havde inviteret Bosse med, som tidligere havde siddet og observeret under en lunch havde nogle forslag til hvad der kunne få rummet til at fungere bedre både lyd og lysmæssigt, en mand som bl.a. arbejder med at optimere sådanne forhold. Marianne havde tidligere haft problemer med at rektor tog anbefalingerne alvorligt, men nu hvor det var Bosse selv som fremlagde foreslagene så var stort set alt muligt. Tilslut var der AP träff med køkkenpersonalet på Nya Raketskolan

Tirsdag startede jeg på kontoret kl 8 i håb om at de havde noget jeg kunne fortsætte med i mit lille projekt, mandag havde Marianne skrevet mail til Jenny som står for förskolan og derfor også er hende som står for projektet, omkring at jeg var færdig og hvad planen så var jeg at jeg skulle gøre. Desværre viste det sig at der ikke lige var så meget mere jeg kunne gøre, så derfor satte jeg mig igen med Maria og hjalp hende med de små opgaver.
Tirsdag blev også dagen jeg fik smagt hvordan maden som bliver sendt ud til de ældre i kommunen smager. Og jeg må sige at den smager overraskende godt. Jeg fik ovnstegtlaks med kartofler, ærter og sovs.

Senere kørte jeg med Marianne over på en lille friskole, Vargen, hvor hun skulle fortælle børnene i 4.-6. klasse om skolemaden og det at huske at spise sundt. De var utroligt søde til at sidde stille og stillede interesserede spørgsmål både under og efterfølgende.

Jeg bliver aldrig træt af de fine træer som kommer efter en dag med ellers trist vejr :)

Onsdag blev en lang dag.. Vi startede 7.30 på Högalidskolan, lige ved siden af hvor jeg bor. Vi skulle have skyddsronda på alle grundskolerne inde i byen. Så alle køkkenerne blev besigtiget af en repræsentant fra en af skolerne (Tina som jeg kender fra Hjampis), Marianne og en mand fra fastighedsbolaget. Her skulle gennemgåes lister fra sidste besøg for at være sikker på at der var blevet rettet op på fejlene fra sidste gang og så skulle der laves nye lister, med de evt. problemer/fejl og mangler som der måtte være i køkkenerne nu, og om det var på fastighedsbolagets regning eller kommunens.

Tilslut var der AP träff med repræsentanter fra alle køkkenerne samlet på Högalidskolan, her blev der samlet op på om der var nogen som oplevede nogen problemer, havde nogen spørgsmål eller lign. og givet fælles beskeder. Det blev en rigtigt lang dag, fra 7.30-17.00.

Torsdag og fredag var alle kostcheferne taget til Björkliden med deres chef og Maria var taget til Philippinerne så jeg var alene på kontoret. Så da jeg ikke havde noget projekt jeg kunne arbejde med længere havde jeg foreslået Marianne om jeg skulle arbejde med min opgave til skolen, som jeg endnu ikke havde fået kigget på, hvilket hun syntes var en rigtigt god ide. Så får jeg også mulighed for at spørge hende hvis der er noget i forhold til praktikken som jeg er i tvivl om.

Tordag eftermiddag kom min mor på besøg fra Danmark. Så eftermiddagene/aftenerne og weekenden  blev brugt til at gå rundt og kigge, leje en bil og køre Abisko, Björkliden og Riksgrensen og se hvordan her så ud, være ude på Luossabacken så min mor kunne se et skisportssted og se at jeg kunne finde ud af at styre det der famøse bræt under føderne ;)

 Solnedgangen på vej ud mod backen fredag efter arbejde.

 Lifterne er altid lukket om fredagen, men det betyder jo ikke at man ikke må bruge backen, her en som valgte at bruge den til paragliding.

 Sneen kan ligge så fint, her med hjælp fra vinden.

 Udsigt fra vores køretur om lørdagen.

Søndag var det igen rigtigt godt vejr, så udsigten ude på backen fejlede ingenting, så det oven i at der stort set ingen vind var og selskab, det gjorde det til en sand fornøjelse at lege lidt.

 Når man er væk fra sine små pelsede kræ der hjemme så er det godt at komme på besøg og få lidt pelsterapi, og tror bestemt at Dobby her kunne mærke at jeg manglede, fik ihvertfald lov at hygge med ham et godt stykke tid...

Fra venstra kristoffer (Mariannes yngste søn), Marianne (min praktikvejleder), Peter (Mariannes mand) og min mor. Vi var inviteret på Suovas, røget og stegt rensdyr, en rigtig delikatesse her oppe. Super lækker mad og rigtigt hyggeligt at de havde lyst til at have os på besøg søndag aften.

Uge 5

Uge 5 var igen tilbage i til hverdagen.
Mandag var jeg i køkkenet på en grundskole lidt uden for byen, Nya Raketskolan. Her var der desværre en af deres personaler som var syg, og i stedet for at bruge lidt krudt på at forsøge at sætte mig igang med noget så jeg kunne aflaste dem en lille smule valgte de at bruge energien på selv at løbe lidt hurtigere og havde derved ikke overskud til at forsøge at sætte mig igang med noget. Det gik så op for mig efter at have forsøgt gentagne gange at spørge om jeg kunne hjælpe med noget at de grundlæggende havde en stor usikkerhed omkring mig, fordi de ikke forstod et ord dansk, og når jeg forsøgt på engelsk i stedet blev det bare endnu værre. Det er altså svært at være med i køkkenet og hjælpe til når man ikke kan kommunikere, det endte med en rigtigt lang dag hvor jeg de sidste par timer blot sad og ventede på at kunne komme hjem.

Tirsdag var jeg med Marianne i Tuollavaara på deres grundskole, en lille by i udkanten af Kiruna, som får den varme mad fra Hjampis. Her skulle der være kostråd med eleverne. En eller to repræsentanter fra hver klasse mødte op sammen med Mariaane, jeg, køkkenchefen og rektor. Her kunne børnene så få lov at komme med ris/ros til maden, og madsalen. Der blev taget en snak om maden og opsætningen, så børnene forstod hvorfor maden står som den gør, og hvor vigtigt der er at spise varieret og huske grøntsagerne. Marianne havde forinden advaret mig om at børnene normalt kommer med en masse ønsker til hvad de gerne vil have at spise i stedet for den mad som de får nu og hvilke af retterne som de gerne ser bliver skiftet ud. Dette skete imidlertid ikke, og Marianne var efterfølgende tydeligt glad for den indsats rektor havde lagt i at fortælle børn og lærere at dette møde ikke bare handlede om hvad man gerne ville og ikke ville spise, men i stedet om hvis der var nogle problemer, f.eks. som to piger var inde på så var området omkring brødet ofte meget griset og ulækkert, så der blev taget en snak om hvad alle kan gøre for at dette bliver bedre i fremtiden.
Efterfølgende var jeg tilbage på Jägerköket og arbejde med mit projekt.

Onsdag og torsdag var jeg igen på Nya Raket, heldigvis havde de nu fået en vikar til at tage lidt over for nogen af de ting som skulle laves, så der var lidt mere overskud til at tage mig med i opgaverne. Tiden går bare hurtigere når man har noget at lave, også selvom man synes at det er kedeligt... Køkken/kantine arbejde bliver bare ikke mig...
Generelt så har vejret været rigtigt kedeligt hele ugen, med sne og blæst... Torsdag besluttede jeg så alligevel at prøve at tage ud på bakken for at brugt boardet lidt igen og ikke glemme det helt nu det lige var gået så godt i ferien. Men ak... Mødte en da jeg næsten var helt ude ved bakken som spurgte om jeg skulle der op, det skulle jeg jo, men han kunne så fortælle at den desværre var lukket, så vi måtte desværre bare gå tilbage igen. Blev ærligtalt lidt gal, det kunne de godt have opdateret på deres facebook side i lidt bedre tid, så man kunne se det inden man tog hjemme fra.

Det er både godt og skidt med det vejr, når det er rigtigt gråt og trist med skyer som hænger lavt, så er der alligevel noget positivt... Træerne bliver så ustyrligt smukke :)

Fredag havde jeg Skypesamtale med mit måske kommende praktiksted i Vietnam, så jeg mødte lidt senere. Men det er jo heldigvis ikke altid skidt, så kunne jeg nyde det fine vejr lidt på vejen til job, jeg var igen tilbage på kontoret i Jägerköket, her hjalp jeg Maria med de opgaver som jeg kunne administrere og ellers arbejdede jeg med mit projekt om at digitalisere alle sedlerne på børn som har brug for specialkost.

Lørdag var det igen ikke det bedste vejr, men nu var jeg jo blevet snydt for at stå på snowboard torsdag, så jeg stod lidt halv tidligt op og gik ned og fik trænet og efterfølgende var det hjem og få snøret støvlerne og på med overtøjet og ud til bakken, dog ventede jeg denne gang med at gå til jeg var sikker på at der var åben... Men ak... Da jeg kom der ud og op med liften syntes jeg at det alligevel blæste alt for meget til at jeg synes at det var rart, så det blev kun til en enkelt tur op og ned igen, inden jeg gik hjem. Træls... Nu havde jeg lige en hel dag at slappe af og hygge mig i og så er vejret igen ikke med mig... Hvad gør man så? Jo! Man går hjem i varmen og putter sig, laver lidt praktisk og efterfølgende sætter man sig med Skype, et computerspil og en kop Irishcoffee - så var man pludseligt endnu mere glad for at kæresten havde haft en flaske whiskey med her op, så man kunne lave sig en lille smule hygge :)

Søndag... Så må heldet da være med mig... Igen op og træne og efterfølgende hjem og have snøret støvlerne og ud til bakken... Vejret var igen ikke det bedste, men dog ikke meget blæsende, så det lykkedes at få kørt en times tid uden at der var alt for mange andre der ude og jeg blev igen mere sikker på at styre :)

 Helt oppe på toppen var udsigten mildest talt ikke fantastisk, og jeg blev enig med mig selv om at det måtte være det som man kunne kalde "Surprise åkning" :)

Det var dog en del bedre når man kom ca. 1/3 ned af bakken...

Uge 4

Uge 4 har været en uge med ren afslapning.
Efter en weekend med snowboard og ren hygge blev det jo mandag morgen, en dag som jeg ikke helt ved om jeg har glædet mig til - det er nu slut med at være i 20'erne, et lidt skræmmende hjørne at runde...
Men heldigvis havde kæresten jo været så sød at sørge for at jeg ikke skulle fejre det alene :D En afslappende morgen med gaver på sengen, godt nok mange år siden jeg har prøvet det, men så fantastisk... Jeg havde fået lov at bestemme hvad dagen skulle bruges til.
I en lille by uden for Kiruna - Jakkasjärvi, ligger verdens første Icehotel, så det ville jeg rigtigt gerne se... Og jeg har jo ikke oplevet andet end sol eller snevejr her oppe, den eneste vind jeg havde oplevet var lørdag hvor vi var på Luossabacken, hvor det til sidst blæste så meget på toppen at vi måtte opgive, men nede i byen var der ingen problemer. Det synes vejrguderne da at de skulle lave om på, og self på min fødselsdag... Vi blev overfaldet af en ækel snestorm da vi trådte uden for døren og det var bestemt ikke vejr til at lave noget som helst uden dørs! Hvad gør man så?
Vi endte med at gå på cafe og få et stykke fødselsdagskage og cacao, senere tog vi ud og bowle - Polarbowling... Jaja... Det var alm. bowling, men bare navnet gjorde at vi var nødt til at prøve :)
Og til aften gik vi ud og spise. Der er ikke mange steder at spise i Kiruna, men jeg havde udset mig en restaurant ved navn Lundströms Kök og bar. Det viste sig at være et rigtigt godt valg, super service og rigtigt god mad, og faktisk ikke så dyrt som frygtet...

 Det klarede heldigvis op i løbet af dagen og til eftermiddag var det helt hæderligt igen :)

Det gik ret OK for os begge to i bowlingen og vi var enige om at det var super sjovt at spille lidt igen, og så er det jo bare en ekstra bonus når det går godt for begge parter :)

Aftensmaden var "desværre" så god (rensdyrgryde til mig og vildsvinebøf til Jakob), at vi ikke fik taget nogen billeder, end ikke af desserten... Der blev guflet :D

Tirdag var vejret heldigvis bedre, det sneede en hel del, men det blæste ikke, så vi ville tage til Icehotel... Der er 10-12 km til Jukkasjärvi fra hvor jeg bor, så vi måtte med bus. Desværre er den offentlige transport her oppe ikke så god, den kører sjældent og koster en del (hvis man da ikke bor fast her oppe, for så er den næsten gratis). Så vi måtte tidligt op og ud af døren kl 8.30 for at være sikker på at nå bussen fra busterminalen kl 9. Herefter gik turen til Jukkasjärvi og Icehotel.
Igen... Intet er billigt! Jeg havde kigget på hjemmefra hvad en nat der ude koster, det er bestemt ikke fremkommeligt for studerende! Men derfor ville jeg stadig gerne ind og se det. Det er heller ikke billigt, men overkommeligt, og når man ser hvor stort et arbejde der er lagt i det hele så forstår man lidt bedre priserne. Det er godt nok fantastisk hvad man kan lave ud af sne og is, eller "snis" som de kalder den blanding de bygger hotellet af.

 Som guide her må man være klædt på.

Kirken.

 Icehotel, med Icebar.

 Der er sørget for detaljerne.

 Som bekendt brænder sne fantastisk godt, så sikkerheden er i top.

 Der var fri adgang til at komme ind og se alle værelserne, og der 

var mange forskellige og smukke rum.

Efterfølgende gik vi ud i den anden ende af byen for at se kirken, som er den ældste trækirke i Norbotton

og "et same museum". Det var desværre ikke meget værd og det var også tydeligt at mærke på damen som vi købte billetter af at vi faktisk var til mere besvær end noget andet. Vi fortrød hurtigt at vi have givet penge for det, men vi kunne komme helt tæt på deres rensdyr, så det opvejede lidt pengene...

 De håbede alle sammen at vi havde mad med til dem, men synes faktisk at vi havde betalt rigeligt.

Udsigten fra rensdyrene gik ud over älven hvor vi kunne se en stribe hundeslæder på tur.

Resten af uge stod på afslapning, snowboard og hygge. Vejret blev desværre ikke rigtigt godt. Der fortsatte med at være en lille smule vind, og der skal desværre ikke ret meget vind til at -5- -10 grader føles rigtigt koldt når det blæser.
Fredag var jeg ude at gå lidt uden for byen langs nogle langrendsspor, det var både smukt og koldt samtidig fordi det blæste en lille smule.

 Der var kontant afregning, hvis man valgte af forlade sporet, 

ca. 1 meter dyb sne lige ved siden af sporet.

 Godt med en varm og praktisk trøje når vinden er kold.

 Forsøgte at følge Midnattssolstigen, men den var desværre meget dyb det meste af vejen, så det måtte hurtigt opgives.

Mødte flere spor, men desværre gemte renerne sig.

Søndag besluttede jeg mig for at prøve nogle af de langrendsspor som jeg havde gået langs med fredag, men ærligtalt... Så er de altså ikke så nemme at styre de der "längdskidor". Så det blev kun til en times tid med slid for at komme rundt i de spor som var lige uden for døren, for fandt da slet ikke sporene ud af byen før end jeg havde besluttet at jeg ikke lige kunne overskue så meget mere ;)

Der er nok af spor og ruter at følge, hvis man kan finde rundt i dem...